Vælg en side

 Som ny iværksætter, så kan det være svært at navigere i, at man både skal være designer, økonomichef, marketingchef og meget mere. Kort sagt, så har man som ny iværksætter utrolig mange kasketter på, når en virksomhed skal bygges op fra bunden. Det kan derfor være rart at få lidt hjælp udefra, når opgaverne hober sig op, og du ikke er ekspert i det hele. 

Få hjælp til bogføring

Bogføring er et af de områder, hvor mange nye iværksættere går i stå. Det kan være svært at overskue de mange regler og reguleringer, der er i forbindelse med bogføringen i en virksomhed. Derfor er det altid en god idé at søge hjælp til bogføring, hvis du er det mindste i tvivl, så du er sikker på, at alle dine aktiviteter registreres korrekt og til tiden. 

Sæt skub i markedsføringen

En ny virksomhed kræver også nye kunder, og gerne mange af dem til at sætte skub i omsætningen. Men fordi du er en ny virksomhed, så er der måske ikke så mange, som kender til dig og dine produkter. Derfor er det essentielt, at du får sat en fornuftig og gennemarbejdet plan for din markedsføring op, så du kan komme i gang med at ramme og henvende dig til din målgruppe. 

En fornuftig markedsføringsplan kan være dyr, men den er ofte godt givet ud, fordi du vil indhente ny omsætning på de investerede penge.

Skab et godt netværk

Som ny virksomhedsejer, så er der én ting, som er næsten lige så vigtig som dine kunder. Det er dit netværk. Hvis du har et stærkt netværk med mange forskellige egenskaber, så har du altid nogen at trække på og nogen at spørge til råds, når du engang møder udfordringer med din virksomhed. Du kan bruge dit netværk til at udlicitere opgaver, skaffe kunder eller få gode tips omkring produktion, levering og så videre. Du kan udvide dit netværk gennem linkedIn, netværksgrupper, lokale tiltag og meget mere.

Bliv endnu dygtigere

Hvis du skal blive ved med at skabe nye og relevante produkter og indhold for dine kunder, så er det vigtigt, at du hele tiden forsøger at blive dygtigere og udvikle dine kompetencer. Dette kan du gøre på mange måder. Det kan for eksempel være, at du tager kurser i økonomistyring, produktudvikling eller marketing. Måske tager du efteruddannelse i IT eller deltager i netværksmøder omkring eksport. Der er mange muligheder, det handler bare om, at du griber dem og bliver endnu dygtigere til at drive virksomhed.