Med en nyopstartet virksomhed er der uendeligt mange praktiske ting at forholde sige og tage stilling til. Derfor kan virksomhedens brand hurtigt blive glemt, da mange ikke er bevidste om, hvor stor en værdi det har for virksomheden på sigt.
Et brand er ikke en nu-og-her løsning. Det er derimod en langsigtet plan for at skabe loyale kunder og troværdighed omkring dit produkt. Derfor er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt får opbygget en brandidentitet, som lokker kunder til og får dem til at blive.
Lyden af din virksomhed
Hvis ikke du i forvejen kender til sonic branding, så kender du måske til ordet ‘lydlogo’. Du behøver ikke sige McDonalds-reklame mere end en enkelt gang, før din hjerne siger “Dada da da daaa”. Det er resultatet af succesfuld lydbranding, og du kan opnå det samme med din virksomhed.
Det vigtigste, hvad angår lydbranding, er, at du fastsætter din lyd tidligt i din virksomheds levetid og holder fast ved den. Hvis du ændrer dit lydlogo drastisk flere gange indenfor kort tid, kan det ikke nå at etablere sig hos dine kunder og har dermed ingen værdi.
Sonisk branding kan virke lidt fjollet, hvis man ikke er vant til at arbejde med branding, men det kan have en stor effekt på dit brand som helhed og bidrage positivt til den historie, du gerne vil fortælle om din virksomhed eller dit produkt.
Undervurder aldrig det visuelle
Selvom dit produkt er i topklasse, kan et ufærdigt og sjusket ydre afskrække potentielle kunder. Dit ydre i denne sammenhæng er din visuelle identitet. Her er der tale om hjemmeside, logo, sociale medier osv.
Her er det gavnligt at udarbejde en designmanual, da det sikrer, at dit visuelle indhold har en fællesnævner. En designmanual indeholder typisk farvekoder og fonde, der må bruges i forbindelse med brandet, logoversioner og specifikationer af, hvornår de må benyttes og meget mere. Betragt det som grundloven for det visuelle aspekt af dit brand.
Ligesom med den soniske branding er det vigtigt, at du ikke ændrer i din visuelle identitet i tide og utide. Dit brand skal udadtil være stabilt og pålideligt, og det signal sender du ikke ved at eksponere dit logo i alle regnbuens farver på skift.
Kend din virksomheds kerne
Al branding udspringer af selve virksomhedens identitet. Den kan til tider være svær at definere, men den er ikke desto mindre nødvendig for at skabe et sammenhængende brand. Det første skridt er altid at sætte sig ned og finde ud af, hvad der gør din virksomhed eller dine produkter særlige sammenlignet med konkurrenternes.
Det kan virke som en uoverkommelig proces at gå i gang med, hvis man ikke tidligere har arbejdet med branding fra bunden af. Derfor kan det være en god ide, hvis midlerne er til det, at søge professionel hjælp hos et digital bureau. De hjælper dig med at finde frem til alt, de behøver vide, for at skabe den ideelle visuelle og soniske brandidentitet for dig.
Seneste kommentarer