Når medarbejdere skal have en forfriskning i løbet af dagen, eller du vil servere drikkevarer til et møde, er der mange muligheder – kaffe, vand, juice, bubbletea… Det skal være noget, de fleste kan lide, og så skal det være nemt at drikke undervejs i arbejdsdagen.
Her får du 5 gode idéer til både klassiske og mere utraditionelle forfriskende drikkevarer, du kan servere på arbejdspladsen.
1. Vand
Der er ingen tvivl om, at vand altid er rart at have ved hånden. Et koldt glas vand er forfriskende, når det er varmt udenfor, og det slukker hurtigt tørsten. Og det er en god måde at sikre dig på, at du ikke dehydrerer og får hovedpine gennem dagen.
Du kan både vælge at servere en kande kold vand og et par glas, men der er også andre muligheder. Mange arbejdspladser har en vandautomat, så der altid er koldt og rent drikkevand tilgængeligt gennem dagen.
En vandflaske er let at fylde og have med på farten, så overvej også det til arbejdstasken.
2. Kaffe
En klassiker på arbejdspladsen er kaffe. Kaffe indeholder koffein, der giver ekstra energi, og i Danmark drikker vi enormt meget kaffe både på arbejde og i fritiden.
En god kop kaffe er perfekt til mødet, når medarbejdere eller kunder skal samles. Kaffepausen er også mange steder obligatorisk, så sørg for at have kaffe tilgængeligt, så det er nemt at lave en god kop.
3. Te
Hvis ikke kaffe er sagen, vil de fleste vælge et krus te, hvis muligheden byder sig.
Der er mange forskellige slags te, der har vidt forskellig smag. Derfor kan det være en fordel, at du har forskellige tebreve eller løs te og teposer, så der er lidt at vælge mellem. En kande varmt vand, en kop og tebreve bør stå i køkkenskabet, så det er nemt at finde frem, når gæster eller medarbejdere ønsker sig en kop te igennem arbejdsdagen.
4. Bubbletea
Har du mod på noget anderledes, er den asiatiske drik bubbletea meget populær. Det er en mælkete med små kugler med smag, der popper i munden, når du tygger på dem, og du får den ofte i en to-go-kop med en stort sugerør, så kuglerne kan suges op.
Hvis du har lyst til at servere bubbletea, så er det noget, du skal hente udefra. Selvom du også kan lave bubbletea selv, så kræver det en del tid og redskaber. Det er derfor ikke så hensigtsmæssigt selv at lave på arbejdspladsen, men det er nemt at tage med og drikke til både møder og ved skrivebordet.
5. Juice
Juice er lækkert og forfriskende – og i forhold til eksempelvis bubbletea, er der få, der ikke gerne drikker en god juice. Du kan i dag få frisk juice i mange varianter, og der er mange juicebarer i særligt de store byer, hvor du kan svinge forbi på vejen til arbejde eller inden det vigtige møde.
Husk altid at spørge, om folk har særlige præferencer og allergier, før du køber juice – det sikrer, at du ikke kommer tilbage med det forkerte udvalg.
Seneste kommentarer