Vælg en side

Er du selv lidt for god til at drikke en tår over tørsten, eller kender du en, som lader alkoholen tage kontrollen over deres liv? Uanset om du er misbruger eller pårørende, så kan du hos A Misbrugsbehandling få hjælp til at håndtere situationen bedst muligt. Her finder du information om hvem, der typisk udvikler et misbrug, samt tegn og symptomer på alkoholisme, og så tilbyder de både behandling mod misbrug af alkohol og rådgivning til pårørende.

Alkoholmisbrug rammer helt almindelige mennesker

I og med at alkohol er lovligt, så er det uden sammenligning det mest tilgængelige rusmiddel. Derudover er vi i det danske samfund særligt gode til at inkludere alkohol i sociale sammenhænge, og ofte er alkoholindtag en selvfølge til fest og hygge. Det er med andre ord ikke bare manden på bænken, der sidder og drikker i det fri, som kan have et problem – han er bare den dårligste til at skjule det. Faktisk ses alkoholmisbrug ofte hos mennesker med god økonomi og høje uddannelser.

Hvad definerer et alkoholmisbrug?

På A Misbrugsbehandlings hjemmeside finder du en liste med nyttig information i forhold til diagnosticering af alkoholisme. Selvom man ikke er afhængig, så kan man sagtens have et alkoholmisbrug, dvs. at man drikker så meget, at kroppen reagerer negativt på de store mængder alkohol. Listen er lang, og selvom mange af symptomerne kan virke indlysende, så er der også flere af dem, som kan liste sig ind på de bedste af os, uden at vi lægger mærke til det. På siden kan du også tage en test og blive klogere på, om du eller en, du kender, har et alkoholmisbrug.

Hvornår er man afhængig?

Hvilke tegn og symptomer skal man være særlig opmærksom på i forhold til afhængighed? Det kan være svært at vide, hvornår man har med en decideret afhængighed at gøre, og for pårørende kan det være endnu sværere at bedømme. Overgangen fra misbrug til afhængighed kan være svær at tolke, og det kan ske gradvist, uden at man bemærker det. På Amisbrugsbehandling.dk kan du blive klogere på advarselslamperne ved alkoholafhængighed og finde ud af, hvornår du skal tage problemet alvorligt.

Om behandlingen

A Misbrugsbehandling har over 20 års erfaring med behandling af alkoholmisbrug, og deres behandling er yderst fleksibel. Du behøver med andre ord ikke på den måde at sætte dit liv på pause for at blive behandlet. Behandlingen er nemlig en såkaldt ambulant behandling, hvilket vil sige, at du har mulighed for at passe både arbejde og familielivet, samtidig med at du modtager behandling.

Til pårørende

Har din partner et alkoholmisbrug? Alkoholafhængighed går selvfølgelig ud over den drikkende, men det er også særlig hårdt for pårørende – specielt hvis I bor sammen. Uanset hvilket rusmiddel man er afhængig af, så er misbrugeren typisk i dyb benægtelse, og ofte kan det nærmest være umuligt at snakke om problemet med den afhængige. Det ender som regel i store skænderier og ubehagelige situationer. Hos A Misbrugsbehandling kan du anonymt og helt gratis få hjælp til at tackle problemet.